Eyelash Extensions

Ønsker du smukke lange vipper som ses alle vejene i blade, hos Hollywood stjerner, kendte og modeller?
Eller ønsker du et mere naturligt og diskret look som gør at du slipper for den kedelige daglige rutine med eyeliner og mascara?
Så er Eyelash Extensions den helt rette behandling for dig.
Vipper tilpasset lige netop dine behov og præferencer, vil være med til at lette din hverdag og du vil altid se smuk, frisk og udhvilet ud.
Slut med sorte rander under øjnene når du dyrker sport, cykler i regnvejr eller svømmer.

Påsætnings muligheder

Single lash giver et naturligt resultat og effekt af en tykkere og længere vippe. Har man mange og sunde vipper fra naturens side vil det give et flot og naturligt resultat og en god holdbarhed. Single lash anbefales ikke til tynde og skrøbelige vipper, eller til dem ikke har ret tætte vipper, da holdbarheden ikke vil være så god.
Volume teknikken stammer oprindeligt fra Rusland og er de seneste år blevet et kæmpe hit i hele verden. Det er en svær teknik at mestre da det kræver meget ekspertise på området og en god øvet hånd.
Volume teknikken giver mange muligheder selv for dem med ganske få vipper. Der er mulighed for ar lave alt fra et diskret og naturligt look hvor ingen vil tro at det er falske vipper til et fyldigt og dramatisk look. Volume teknikken giver mulighed for at skabet et look man ikke førhen har kunne skabe med single teknik. De vipper som bruges til Volume teknikken er 0,07-0,03 mm tynde, hvorimod man til den almindelige single teknik typisk bruger 0,15-0,20 mm. Dette giver mulighed for at påsætte 3, 4, 5, ja endda 9 vipper på en naturlig vippe uden at de bliver for tunge. Vipperne vil føles lette og bløde, og du vil hurtigt glemme at de er der.
Ved 3D Volume påsætning påsættes der 3-5 vipper pr vippe så selv hvis du ikke har ret mange vipper fra naturens side vil du kunne få et flot og tæt look med god holdbarhed.
Hollywood Volume teknikken giver det mest fyldige og dramatiske look, hvor der påsættes 5-9 ultra tynde vipper pr naturlig vippe. Denne teknik egner sig dog ikke til meget korte eller skrøbelige vipper.

Behandlingen

Det anbefales at man kommer med rengjorte vipper uden mascara.
Under selve behandlingen vil du ligge med lukkede øjne på briks, i rolige omgivelser med blid musik. Her er der tid til afslapning og det er muligt at få sig en lur.
Det anbefales ikke at tale for meget under behandlingen da man oftest vil komme til at bruge ansigtsmimikken og derfor gøre behandlingen mere kompliceret.

 

Aftercare

  • Undgå creme, makeuprens og olier på vipperne
  • Vask dine vipper dagligt eller som minimum hver anden dag – det er med til at forbedre holdbarheden!
  • Undgå at pille og hive i vipperne. Børst dem blidt med den børste som du får med
  • Fjern ALDRIG dine eyelash extensions selv
  • Brug kun mascara og sealer beregnet til eyelash extensions
  • Du kan bruge de fleste vippe serums på dine vipper når du har eyelash extensions på (tjek evt. ingrediens liste for olier)
  • Husk altid af komme med rengjorte vipper til opfyldninger, da makeup-rester og snavs kan have en effekt på både resultat og holdbarhed.

 

Ofte stillet spørgesmål:

Skader Eyelash Extensions mine egne vipper?

– Nej, såfremt de er rigtigt påsat, skader de ikke dine egne vipper. Den kunstige vippe er limet til din egen vippe og vil falde af sammen med den, når vippens levetid er forbi. Derved gives der plads til en ny vippe som gror frem igen. Dine vipper udskiftes naturligt med en cyklus på 60-90 dage.
Det er vigtigt at du ikke piller eller hiver i vipperne da dette vil være med til at rive den naturlige vippe ud før tid!

Du må ikke selv forsøge at fjerne vipperne, heller ikke med olier da du som regel vil ende med at hive de naturlige vipper med ud. Kom altid ind og få dem fjernet professionelt.

Kan limen skade mine vipper og er den farlig for mine øjne?

– Nej. Limen er specielt udviklet til eyelash extensions behandling så den er på ingen måder skadelig eller farlig. Er påsætning udført korrekt vil limen på ingen måde komme i kontakt med øjet eller huden. Limen er sikkerhedstestet og EU godkendt. Man kan godt opleve let rødme i øjnene lige efter behandlingen hvis ens øjne er lidt sarte dette forsvinder i løbet af et par timer.

I meget sjældne tilfælde kan der opstå en allergisk reaktion. I princippet kan alt kosmetik være allergifremkaldende, hvis det lige netop er et af ingredienserne man er overfølsom over for. En allergisk reaktion er ikke farlig og ses meget sjældent. Har du en meget sart hud eller tendens til allergi omkring øjnene er der mulighed for at lave en allergitest 48 timer behandlingen (husk at spørge om dette) evt. Kan der bruges en anden type lim som er mere  allergi-venlig, dog har denne en kortere bindings tid/holdbarhed.

Hvor lang tid holder vipperne?

– Vippernes holdbarhed er meget individuel. Det afhænger af dine egne vippers vækst (nogle mennesker kan have forstyrrelser i vippernes vækstcyklus), lænden på vipperne i forhold til dine egne, hvor god man er til at passe på dem, om man bruger mascara eller makeup fjerner eller om man sover uroligt om natten. Medicin der indeholder hormoner eller hormonforstyrrelser i kroppen kan også have en effekt på vippernes holdbarhed.

Holdbarheden på vipperne uden opfyldning er ca 3-7 uger hvor de gradvist og naturligt falder af.

Hvis man gerne vil vedligeholde fylden i vipperne kan man få den fyldt op med  ca. 2-4 ugers mellemrum.

 Kan eyelash extensions tåle vand?

– Vipperne og limen er vandfaste så du kan roligt komme vand på under bruseren mm. Husk at der skal gå min 4 timer efter hver påsætning/opfyldning. Vær  forsigtig når du tørrer dine vipper igen, kig op og dup forsigtigt med håndklædet. Du kan derefter børste vipperne let og vupti, friske og rene vipper! Det anbefales at skylle vipperne med rent vand 2-3 gange om ugen for at mindske fremkomsten af bakterier og urenheder.

Hvor mange kunstige vipper kan der blive sat på?

– Der sættes minimum 100 vipper på pr. øje (single påsætning) for at give en god fylde og lang holdbarhed. Der påsættes på næsten alle vippe-hår på nær helt korte “babylashes”.

Ved 3D Volume påsætning påsættes der 3-4 vipper pr vippe så selv hvis du ikke har ret mange vipper fra naturens side vil du kunne få et flot og tæt look med god holdbarhed.

Hollywood Volume teknikken giver det mest fyldige og dramatiske look, hvor der påsættes 5-9 ultra tynde vipper pr naturlig vippe. Denne teknik egner sig dog ikke til meget korte eller skrøbelige vippe.

Må jeg bruge mascara på vipperne?

– Det anbefales ikke at man bruger almindelig mascara på de kunstige vipper. I de fleste mascara findes der olier som er med til at nedbryde limen og forringe holdbarheden. Det samme gælder for makeupfjerner, cremer, olier og lign. Du må gerne bruge mascara på de nedre vipper ved behov. For at fjerne makeup som feks. øjenskygge og eyeliner anbefales det at bruge vatpind med vand og evt. sæbe eller en renseserviet.

I klinikken forhandles der produkter som mascara og sealant specielt beregnet til eyelash extensions.

Hvilke længder og typer vipper er der mulighed for at få sat på?

– Der findes mange længder og tykkelser på vipper samt forskellige buk. Det anbefales at vipperne ikke er alt for lange i forhold til ens naturlige da det kan forkorte holdbarheden.

Hvordan føles det at have Eyelash extensions på?

– I starten kan man godt mærke en smule at der er noget på vipperne. Det er ikke ubehageligt eller smertefuldt. Efter nogle dage vil man glemme helt at de er der. Kan du mærke dine vipper, hiver de eller føles de generende er de ikke påsat korrekt!

Er en Eyelash Extensions behandling for alle kvinder?

– Ja, for kvinder i alle aldre, vil gerne være og føle sig smukke.

Så uanset om du er ung eller moden vil behandlingen fremhæve det smukke i netop dine øjne.

Der er mulighed for at kreere lige det look som vil passe til din smag og præferencer. Alt fra diskret og naturligt så ingen opdager at, det er kunstige vipper, men alligevel vil undre sig over hvad der er anderledes ved dig, til et meget glamourøst volume look som vil fortrylle og fascinere alle ved hvert et blink.

Har du “trætte” øjne eller tunge øjenlåg vil vipperne være med til at gøre det mindre synligt og man vil altid se frisk og udhvilet ud.

Se et lille udpluk af  de forskellige slags eyelash extensions

Flere billeder findes på Instagram og Facebook

PicsArt_12-08-06.17.40PicsArt_12-09-09.20.48PicsArt_12-08-06.26.36PicsArt_12-09-09.06.41PicsArt_12-09-09.23.35PicsArt_12-09-09.32.15PicsArt_12-09-10.11.32PicsArt_12-09-10.23.24112229484380713963986146082901960827261460n0_srcset-large

Flere billeder findes på Instagram og Facebook