Øjenbryn

Ganske få mennesker er så heldige at have perfekte øjenbryn fra naturens side. Derfor er micro pigmentering af bryn den  mest populære og hyppigst udførte behandling inden for permanent makeup. Brynene kan have en forkert form, eller det kan være at man har overplukket over en længere periode. Sygdomme, hormonforstyrrelser og aldringsprocessen kan også have en indvirkning på væksten af bryns hår. Med permanent makeup kan brynene formes så der kommer mere symmetri og harmoni i ansigtet.

Metoder

Skygge øjenbryn- Skygge metoden giver et langtidsholdbart men mindre naturligt resultat. Det endelige resultat vil give samme effekt som når man tegner bryn op med en pudder skygge eller brow liner. Det bedste resultat opnår man hvis man har en del bryns hår, da man derved opnår en mere 3 dimensional effekt. Holdbarheden på skygge bryn ligger mellem 1 – 3 år.

Microblading Hairstroke øjenbryn- Med Microblading teknikken kan man genskabe manglende bryns hår, give mere fylde eller en flottere form, på en måde som man ikke hidtil har kunne. Microblading giver et så naturtro resultat at mange forveksler det med brow extensions. Microblading udføres manuelt ved hjælp at en pen og et lille “blad” som er formet af små sammensatte nåle. Ved hjælp af dette blad “ridser” man blidt små streger i huden som imiterer bryns hår. Behandlingen er meget blid og helings processen er derfor kortere/pænere end ved skygge-metoden. Microblading hairstroke metoden har en holdbarhed på ca 1 – 2 år og afhænger meget af din hud og din livsstil.

Eyeliner

Ved hjælp af permanent makeup er der også mulighed for en at lave en flot og naturlig eyeliner, eller en vippefortætning, som især er flot til den lyse skandinaviske type.

Læber

Læberne kan tilføjes en smuk nuance, og man kan opnå et mere ungdommeligt udseende ved at lave en mere defineret kant, samt udligne asymmetri.
Hvis du har herpes er det vigtigt at starte en tablet kur 3 dage inden behandlingen som du kan få på recept fra din læge.

Vigtig information inden behandlingen

Er permanent makeup ligesom en tatovering?
Permanent makeup kan ikke helt sammenlignes med en tatovering. Der bruges andre farver og teknikker og holdbarheden er ikke den samme. Typisk holder permanent makeup fra 1 til 5 år, men man skal påregne at vedligeholde sin micro pigmentering ca en gang om året.
Produkter
Der anvendes pigmenter og udstyr af højeste kvalitet og sikkerheds standarder. Phibrows pigmenter er produceret uden brug af Iron Oxide og andre tungmetaller og er ikke testet på dyr.
Er man i tvivl om man kan tåle pigment er der mulighed for at lave en allergitest som skal laves min. 72 timer inden selve behandlingen.

Det er vigtigt at man en uge inden behandlingen stopper med at tage fiskeolie. Op til behandlingen anbefales det ikke at tage smertestillende medicin.

Helings processen

I op til 24 timer efter behandlingen kan man være lidt hævet, rød og øm. Efterfølgende kommer området til at væske en smule. Efter 1-2 døgn dannes der en skorpe. Det er vigtigt at man ikke pille i skorpen og at den selv kan få lov til at falde af. Skorpen falder af efter 5-10 døgn, med mindre man heler langsomt.
Man vil opdage at farven bliver lyser efter at skorpen falder af. Der forsvinder typisk mellem 30-60% af farven. Farven skal stabiliseres i huden over 28 dage, og man kan derfor ikke lave en touch up før.

Efter ca 4 uger er det behandlede område helet op, farven er stabiliseret og man er klar til 2. behandling (Touch-up).

Aftercare

Undgå at røre, eller pille i det behandlede område så meget som mulig.
Smør den creme på, som du får udleveret.
Undgå makeup på og omkring det behandlede område i 7 dage
Undgå kontakt med saltvand, klor-vand, dampbad, sauna i løbet af de første 14 dage.
Undgå sol og solarier i mindst 14 dage efter behandling.
Undgå træning i op-helings fasen (3-7 dage)

Hudtyper og antal af behandlinger

Hudtypen har stor betydning for det endelig resultat og antal af behandlinger. Tør/fin hud “suger” pigment til sig og giver en klar farve samt god holdbarhed. Grov/fedtet hud vil derimod kaste mere farve af sig samt forandre/sløre fraven lidt. Ved grov/fedtet hud kan holdbarheden være kortere. Er man det mindste i tvivl om sin hudtilstand skal man inden behandlingen booke en konsultation
Touchup kan udføres efter 4-5 uger dog max 6 uger. Eventuelt 2. touchup udføres inden for 6 uger efter første touchup. Det er vigtigt at man overholder tidsrammerne da det ellers beregnes som ny behandling.

Eksempel på tør hud:

Mangler fugt
Har et blidt udseende
Tynd overhud
Virker spændt

Eksempel på fedtet hud:

Tendens til at skinne
Synlige porer
Tendens til bumser, urenheder
Svag blodtilførsel

Kontraindikationer

Hvis du lider af én eller flere af følgende tilstande, frarådes det at få udført permanent makeup.
Diabetes
Kronisk hudsygdomme
Acne
Kontakt allergi
Immunlidelse
Hæmofili
Psoriasis
Tendens til ar dannelse
Epilepsi
Det frarådes at udføre behandlingen på et område som er blevet behandlet med Botox inden for 3 måneder.
Hvis du er gravid, frarådes det at få udført permanent makeup.
Det frarådes at få udført permanent makeup hvis du har feber eller en betændelses tilstand i kroppen.

Flere billeder findes på Instagram og Facebook

 

PicsArt_08-13-08.54.47PicsArt_08-07-02.11.38PicsArt_07-27-06.39.54PicsArt_08-13-08.40.22PicsArt_08-07-12.03.51PicsArt_05-26-05.54.32PicsArt_12-09-09.09.01PicsArt_12-09-09.14.12PicsArt_12-09-12.00.32PicsArt_12-09-09.15.51PicsArt_12-09-09.14.52PicsArt_12-09-09.18.03Beztytuu0_srcset-large  104104873382013863856165917324985750156243n0_srcset-large        PicsArt_12-09-09.11.50jeliner0_srcset-large PicsArt_1441915558395PicsArt_12-09-09.13.20     11144926_435993379939749_8792560292559049006_n